80 procent af alle danskere vil på et tidspunkt i deres liv opleve at have ondt i kroppen. 

I langt de fleste tilfælde er ondt i ryggen, nakken eller andre steder i kroppen noget, der kan forebygges eller afhjælpes. 

Træning hos New Posture er for dig, der gerne vil forebygge og vedligeholde din krops styrke og mobilitet, og er for alle uanset alder og form*, idet træningen tilrettelægges ud fra den enkeltes forudsætninger.

  • Særligt personer, som har meget stillesiddende arbejde eller på anden vis fysisk belastende arbejde samt ensidigt gentaget arbejde vil have stor glæde af, at få 'rettet kroppen ud'. 

Er det alligevel 'gået galt', så du lider af vedvarende muskel- eller ledsmerter, er der stadig hjælp at hente, da træningen aflaster og styrker, så smerterne på sigt vil blive mindre eller helt forsvinde. 

Det kan også være, at du i forvejen træner for at holde dig i form eller, fordi det er din levevej, men du savner styrke og mobilitet - eller stabilitet - for at nå dine mål i din daglige træning. Så kan den fokuserede styrketræning (SOMA training) i kombination med MyoFascial Stretching (MFS) og ELDOA være det, der bringer dig nærmere dine mål.

Har du en skade, som bliver ved med at komme tilbage, lige så snart du begynder at udsætte kroppen for belastning igen efter en skadespause, kan træningen medvirke til, at forkorte skadespausen og forebygge, at skaden vender tilbage samt minimere risikoen for nye skader.

Hvis du f.eks. har været udsat for et traume, som begrænser din bevægelighed i muskler og/eller led, kan træningen ligeledes være det, der skal til for at få genoprettet funktionaliteten. Træning kan først påbegyndes, når skaden ikke længere er akut.

*ELDOA frarådes personer med akutte nakke- eller rygsmerter.

Hvis du er gravid eller lider af migræne og/eller forhøjet blodtryk, skal instruktøren gøres opmærksom på dette før træningen starter, da der tages særlige hensyn mht. udførsel og udvalg af øvelser.

Del siden